Lav et link – WordPress

1485
Offentliggjort den 14. maj 2014 af Webmaster

Links er en af de allerbedste funktioner på nettet. Så husk at linke til andre relevante sider hos dig selv eller andre på nettet, det bliver brugerne glade for. Og Google elsker det.

Lav tekst om til link

  1. Start med at markere den tekst, der skal blive til et link.
  2. Klik herefter på symbolet med lænken i værktøjslinien over tekstfeltet.
  3. Det åbner vinduet Indsæt/slet link.
  4. Du kan nu skrive web-adressen i det første felt, URL.

Nemt link til din egen side

  1. Start med at markere den tekst, der skal blive til et link.
  2. Klik herefter på symbolet med lænken i værktøjslinien over tekstfeltet.
  3. Det åbner vinduet Indsæt/slet link.
  4. Hvis du vil linke til et af dine egne indlæg eller et andet sted på din hjemmeside, åbner du listen nedenunder.
  5. Find den side, du ønsker og klik på den — så bliver www-adressen kopieret ind i URL-feltet.
  6. Titel er teksten, der dukker frem, når man kører over linket med musen. Det er bedst med en relevant titel med gode nøgleord, søgemaskinerne er glade for det.
  7. Klik til sidst på Indsæt, så er dit link klar til brug.
  8. Hvis du senere vil redigere det samme link, klikker du på lænke-ikonet igen.

Skal du linke til et foto eller en pdf-fil, kan du finde adressen/stien i Mediebiblioteket under filens info.

HUSK at sætte flueben i Åben link i et nyt vindue/faneblad ved links der går ud af hjemmesiden.

Kategori

Ingen kommentar

Tilføj din kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.