Oversæt .po fil – Poedit / FileZilla

3826
Offentliggjort den 23. juli 2014 af Webmaster

Mange WordPress-temaer og -plugin er lavet på engelsk — heldigvis er det som regel nemt at oversætte ved hjælp af programmet PoEdit — du kan hente det her: http://www.poedit.net/download.php.
Vejledningen her er baseret på at du henter og uploader filerne via ftp — vi anbefaler FileZilla til dette — det kan du hente her: https://filezilla-project.org/download.php?type=client.

Når du har installeret disse to programmer, så

  1. 1. Start FileZilla og log ind med de informationer du har fået fra din host, f.eks.:
    Vært: domæne.dk
    Brugernavn: domæne.dk
    Adgangskode: pAssWorD
  2. Når du så er logget ind skal du finde frem til en .po-fil – f.eks. en_UK.po. Er det et tema, du vil oversætte vil filen ligge i en tema-mappe – f.eks.: wp-content – themes – Dit tema – languages – en_UK.po
  3. Træk nu .po-filen fra højre side over i venstre side – husk at vælge den mappe du vil have den skal gemme filen i
  4. Find filen i din mappe og åbn den – har du installeret PoEdit vil filen automatisk åbne i dette program
  5. Start med at trykke “Gem som” og gem den som da_DK.po, hvis det er en dansk oversættelse du laver
  6. Klik på det ord du vil oversætte — skriv oversættelse — gentag til alt er oversat
  7. Tryk “Gem” — du vil nu se at der ikke kun er en .po-fil, men også en .mo-fil
  8. Åbn FileZilla igen – højreklik i venstre felt og klik “Opdater” – og træk nu de to nye filer – da_DK.po + da_DK.mo – over i FileZillas højre felt

Din side skulle nu gerne være oversat.
Sker det ikke, så skyldes det muligvis at din WP-installation er engelsk.

Kategori

Ingen kommentar

Tilføj din kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort.